Spanien udgør et af verdens mest populære og besøgte turiststeder, og det skyldes især, at Spanien har disse rejsedestinationer:

  • Costa del Sol
  • Costa Brava
  • Mallorca
  • De Kanariske Øer

Spanien ligger i Sydeuropa, og klimaet i dette område er varmt og solrigt det meste af året. De Kanariske Øer ligger lidt syd for Spanien, så derfor har denne øgruppe et ideelt ferieklima. Faktisk består De Kanariske Øer af syv øer, hvoraf du sikkert i forvejen har hørt om henholdsvis Gran Canaria, Lanzarote, Tenerife samt La Palma. Øerne minder en del om hinanden, men i denne artikel beskrives især Gran Canaria.

Fakta om Gran Canaria

Gran Canaria har flere millioner turister hvert år, der kommer på besøg for at nyde øens mange attraktioner, der hovedsageligt er øens pragtfulde klima. Simon Spies opdagede i 1960´erne fordelene ved De Kanariske Øer, som er ideelle som feriemål, og dette blev starten på rejseimperiet Spies Rejser.

Den dag i dag er Gran Canaria blandt de mest populære rejsemål hos Spies Rejser, idet turisterne valfarter hertil hvert år for at nyde luksushotellernes afslappede tilværelse, hvor man nyder solen, stranden, palmerne og den særprægede natur på øen.

Du finder nemlig en meget alsidig natur på De Kanariske Øer, der både har klipper, ørken, bjerge, vulkaner samt et rigt dyre- og planteliv. Der er masser af udflugtsmål på ferieturen til Gran Canaria, og der findes også masser af seværdigheder på øen.

Seværdigheder på Gran Canaria

De mest kendte turistattraktioner på Gran Canaria er muligvis disse:

  • De herlige badestrande.
  • De charmerende bjerglandsbyer.
  • Blomster- og dyreparken Palmitos Park med papegøjer, delfiner, krokodiller mv.
  • Gran Canarias største badeland Aqualand med swimmingpools og 33 rutsjebaner.
  • Golfbanerne på Gran Canaria.
  • Shows i westernbyen Sioux City med Sherifkontor, Saloon, Kirke, Bank mv.
  • Angry Birds Activity Park i Puerto Rico.
  • Frilandsmuseet Mundo Aborigen.
  • Holiday World med rutsjebaner, skydetelte, karruseller, pariserhjul og meget mere.