Rejser til Rusland har til tider været kontroversielle, da det politiske styre ikke altid har fulgt det, vi finder korrekt i vesten. Men i nyere tid er det især blevet populært at tage en smuttur til det største land i verden. På grund af størrelsen er Rusland også et land, hvor du kan opleve vidt forskellige kulturer – fra storby til ødemark, historie til teknologi og natur til forfald.
Fakta om Rusland
Det er en rigtig god idé at vide lidt om, hvad Rusland er for et land, hvis du skal dertil.
- Hovedstad: Moskva
- Officielt sprog: Russisk
- Regeringsform: Føderal semipræsidential konstitutionel republik
- Areal:17.098.242 km2
- Indbyggertal: 144,5 millioner (2017)
- Valuta: Rubel
Den bedste tid på året at rejse til Rusland er over sommeren i juli og august. Der er højsæson for turister, og der er også meget fugtigt. Også maj og juni er gode måneder at rejse, fordi der er færre mennesker og lidt mindre fugtigt.
Hvis du vil til Rusland om vinteren, kan du regne med meget lave temperaturer.
Dette skal du besøge på din tur til Rusland
Der er selvfølgelig nogle seværdigheder i Rusland, som er must-sees. Disse byer og seværdigheder ligger spredt over hele landet, fordi det jo også er et kæmpe land.
Yekaterinburg
Yekaterinburg er en industriel by i Uralbjergene, hvor der sker mange ting og sager. Det er bedst kendt for at være stedet, hvor Tsar Nicholas og hans familie blev henrettet i 1918 under Den Russiske Revolution.
I dag er Yekaterinburg dog en meget kulturel by, hvor mange teatre, biblioteker og lignende holder til. Yekaterinburg er Ruslands fjerdestørste by.
Sochi
Sochi ved Sortehavet er en kæmpe vintersportsdestination – faktisk så stor, at der afholdtes OL i 2014 dér. Ud over ski afholdes den russiske Formel 1 Grand Prix i Sochi. Og i 2018 blev der afholdt Fifa World Cup.
Moskva
Moskva er den vigtigste by i Rusland, hvilket giver mening, da det også er hovedstaden. I Moskva er der alt fra dans, symfoni, kunst til politik og historie.
Regler og skikke: Værd at vide, før du rejser
Du skal have visum
Der er visumpligt, hvis du har dansk statsborgerskab. Dit pas skal derudover være gyldigt i mindst seks måneder længere end datoen for din hjemrejse.
Der gives drikkepenge – sommetider
Taxichauffører og tjenere får normalt 10-15 procent i drikkepenge, hvis du vil følge sædvanen. Ellers plejer man typisk at give drikkepenge, hvis man er tilfreds med serviceniveauet.
Hold øje med tidszoner
Hvis du har planer om at rejse på tværs af Rusland, skal du holde nøje øje med tiden. Der er nemlig 11 forskellige tidszoner i Rusland fordelt på de to kontinenter, landet strækker sig over.
I Moskva er de to timer foran Danmark – når klokken er 10 i Danmark, er den 12 i Rusland.
Du bør ikke drikke grundvandet
Mange steder i Rusland er grundvandet forurenet på grund af en tung industri og rovdrift på naturen. Det vil næsten altid anbefales, at du køber vand på flaske.