Hvis man trænger til at slappe af og nyde den friske havluft i komfortable omgivelser, så kan man tage en tredages tur på cruise til Oslo med DFDS fra København, da dette er en nem, hurtig og billig måde at holde ferie på. Hele familien kan have glæde af at komme på et rigtigt krydstogt, selvom oplevelsen kun varer knap 3 dage i alt. Undervejs kan man udover den friske havluft nyde udsigten, hinandens selskab, de komfortable omgivelser og hygge med god mad. Man ankommer til Oslo kl. 10 om formiddagen og har så 7 timer til at opleve byens tilbud og seværdigheder, hvorefter man sejler hjem til København igen.
Hvilke oplevelser er der ombord på krydstogtsskibet?
Der er masser af spændende muligheder ombord på krydstogtsskibet til at underholde både børn og voksne, idet der findes:
- Flere swimmingpools og wellness tilbud ombord.
- Taxfree shop.
- Kasino.
- Diskotek.
- Live musik og dans.
- Legeområder til børn med spil, lege, klubber mv.
- Restauranter og caféer.
Man får en kahyt med havudsigt stillet til rådighed under hele krydstogtet, således man både kan nyde atmosfæren ombord men også mulighed for at have lidt privatliv. Dette kan derfor både blive en romantisk overfart eller familiehygge og underholdning for hele familien.
Hvilke oplevelser er der i Oslo?
Med et cruise til Oslo får man således en dejlig krydstogtoplevelse, men man har også omkring 7 timer til sig selv i Norges hovedstad Oslo, hvor man både kan besøge seværdigheder og attraktioner eller gå på shopping i de talrige butikker.
Hvis man rejser i vinterperioden, vil man kunne nyde den populære skøjtebane Navisen Karl Johan. Man kan komme rundt med bus eller T-banen, og et andet populært sted at tage hen er Oslo Vinterpark med mulighed for at stå på ski eller på Korketrekkeren kælkebakke. I sommerperioden er det især en tur på havnen med udsigt til det spektakulære operahus og rejebådene, der ligger til ved Rådhus-brygga.
Mange tager på shopping i Karl Johan Gate, mens mange tager på en guidet rundfart i Oslo med et busselskab. Der findes masser af interessant bygningsværker, kirker, slotte, rådhuse, parker, museer i Oslo, der er et besøg værd.