I Spanien findes der masser af populære feriesteder, deriblandt Alicante, og især mange danskere rejser til Spanien for at holde ferie, dels fordi Spanien ligger så tæt på Danmark, så transporten både er hurtig og billig, men også fordi landet faktisk kan tilbyde alt det, som hjertet kan begære.

Man kan enten selv køre ned til Spanien, men da der er tale om flere tusinde km, så vælger de fleste at sidde et par timer i et charterfly, og da konkurrencen er stor blandt rejsebureauerne, så kan man finde masser af billige flyrejser til Spanien. Man finder et af de største udvalg hos rejsebureauet Spies Rejser, der har masser af luksushoteller i alle prislejer.

Hvorfor er Alicante et populært feriested?

Spanien ligger ud til Middelhavet, og hele middelhavsområdet har et ideelt ferieklima med klart badevand, dejlige lange sandstrande, palmer og sol året rundt. Ved kyststrækningen Costa Blanca finder man byen Alicante, der nyder voksende popularitet på grund af den gode beliggenhed samt det store udbud til turisterne af den tiltrækkende kombination af sprudlende storbyliv og skønne middelhavsstrande.

Hele området omkring Alicante er fyldt med kilometervis af hvide sandstrande med palmetræer til enhver smag, og til børnefamilierne findes der masser af lavvandede badestrande. Man kommer rundt i området med bus eller sporvogn, og strandene Playa del Postiguet samt Playa de San Juan er kåret til Spaniens bedste strande. Trods en længde på syv kilometer kan strandene føles trange på grund af mange mennesker, men man kan jo også dyrke mange former for vandsport eller golf i Alicante.

Hvilke attraktioner og seværdigheder er der i Alicante?

Alicante er især et velegnet feriested til de aktive turister, der gerne ønsker fart og spænding, da der findes et stort udbud af aktiviteter samt et veludbygget forlystelsesliv I byen. Man bør for eksempel besøge nogle af disse kendte seværdigheder i området:

  • Middelalderborgen Santa Bárbara på den 166 m høje klippe Benacantil.
  • Museet MACA har værker af bl.a. Picasso, Dalí, Miró og Juan Gris.
  • Man kan shoppe både ved de lokale markeder samt i stormagasinerne.
  • Hovedstrøget Avenida de Maisonnave er det mest populære shoppingområde.
  • Alicante har masser af hyggelige restauranter, barer samt store diskoteker.
  • Masser af gode golfbaner for begyndere samt rutinerede spillere.
  • Byens smukke små havne med dejlige caféer og fashionable marinaer.
  • Byens gamle bydel El Barrio med smalle stræder og charmerende huse.
  • Den underjordiske grotte Cuevas del Canalobre med drypstensformationer.
  • Strandpromenaden Paseo Explanada de España.
  • Det største vandland i Europa er Aqualandia 30 minutter nord for Alicante.
  • Vergel Safaripark med løver, tigre, leoparder og zebraer en time fra Alicante.
  • Tyrefægtermuseet på Plaza de Toro.
  • Alicantes Arkæologiske Museum (MARQ) er både moderne og spektakulært.
  • Santa Faz 8 km Pilgrimsvandring med omkring 200.000 mennesker.
  • Christianos y Moros fiesta i april måned.
  • Hogueras de San Juan den 23. juni er en fiesta med bål, fyrværkeri og parader.